Fjernvarme til Avnbøl, Ullerup og Blans

Her på siden kan du følge fremdriften i etableringen af fjernvarme til Avnbøl, Ullerup og Blans.

Borgermøde april 2024

30 april 2024 - Borgermøde på BAKC

Tak til alle jer, der deltog i vores seneste borgermøde på BAKC! Det var fantastisk at se omkring 70 af jer møde op og bidrage med jeres gode spørgsmål og input.

Siden sidste møde har Sønderborg Varme modtaget tilsagn fra Fjernvarmepuljen, og vi afventer nu den endelig godkendelse fra Sønderborg Kommune af vores projektforslag.

Vi er stadig i dialog med Danish Crowns slagteri om vores aftale, og som tidligere nævnt har denne aftale stor betydning for fjernvarmeprisen. Du kan finde flere detaljer i den vedhæftede PDF-fil fra borgermødet. Vi forventer at få en afklaring med slagteriet til august.

Indtil nu har vi arbejdet videre derfra, hvor & Green Project slap, og hvor tilslutning til fjernvarmenettet blev betalt med et pristillæg på varmeregningen. Styregruppen har bedt os om at fremlægge en tilslutningspris i henhold til vores gældende takstblad, hvilket betyder, at tilslutningen nu betales ved opstart. Du kan se vores aktuelle priser her.

Endnu engang en stor tak til styregruppen for jeres fantastiske arrangement og for at holde os motiverede.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ved at trykke på dokumentet kan du se en PDF-fil af den PowerPoint, vi havde med på borgermødet den 7. november 2023

Status 02 - Marts 2024

Tilsagn fra fjernvarmepuljen til Avnbøl og Ullerup er sikret

Sønderborg Varme har nu fået det endelige tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud fra Fjernvarmepuljen til vores indsendte projektforslag om fjernvarme til Avnbøl og Ullerup. Tilskuddet er afgørende for muligheden for at etablere fjernvarme i Avnbøl/Ullerup, og har derfor haft den allerhøjste prioritet hos Sønderborg Varme.

Tilskuddet er ligeledes en forudsætning for det videre arbejde med at etablere fjernvarme til Danish Crown's slagteri og Blans by. Vi håber på en afklaring i løbet af foråret. 

Den hurtige sagsbehandling hos Sønderborg Kommune og Energistyrelsen betyder, at vi stadig er på rette kurs i forhold til den overordnede tidsplan. Vi forventer at kunne afholde et informationsmøde i Avnbøl/Ullerup maj/juni måned. 

Sønderborg Varme ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med initiativgruppen i Avnbøl/Ullerup, kommunen og lokalpolitikere i arbejdet med den endelig godkendelse af det bagvedliggende projektforslag, så arbejdet med fjernvarmeudrulningen kan fortsætte som planlagt. 

Status 01 - Januar 2024

Godt Nytår

Vores rådgiver arbejder på færdiggørelse af projektforslaget, så vi er klar til at ansøge om tilsagn om tilskud fra fjernvarmepuljen der åbner 1. februar 2024. Der bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet, og da vi forventer, at der vil være mange ansøger til en begrænset økonomisk pulje, håber vi på det bedste.

Vi vender retur med yderligere oplysninger, når der er modtaget svar fra fjernvarmepuljen på projektet med fjernvarmeforsyning til Avnbøl og Ullerup.

 

Dialogen med Danish Crown er forsat igangværende og en betingelse for fjernvarme til Blans. Her vender vi også retur, når der er nyt.

Samtidig med ovenstående er vi i fuld gang med transmissionsledningen mellem Sønderborg og Gråsten. Det omfatter bl.a. placering og dimensionering af ledningsnettet, pumpestationer og produktionsanlæg, samt afdække og få de nødvendige godkendelser ved myndighederne.

Vi forventer i første halvår 2024, at have afsluttet projekteringen og få igangsat licitationen. Alt sammen en forudsætning for at få fjernvarmen frem til Avnbøl, Ullerup og forhåbentlig også Blans og slagteriet.

Med venlig hilsen
Sønderborg Varme

Sønderborg Varme overtog i starten af 2023 projektet om fjernvarmelevering til Avnbøl/Ullerup/Blans fra det lokale varmeselskab, og i den forbindelse blev det lokale AMBA nedlagt. Fremdriften i etableringen af fjernvarme i byerne har samme fremdrift, som hvis det lokale AMBA var bibeholdt og modellen for tilslutninger er ikke ændret.

Vi arbejder på at få slagteriet i Blans med som varmekunde, og aftalen med Danish Crown er en forudsætning for, om der kommer fjernvarme til Blans. Samtidig har en eventuel tilslutning af slagteriet indflydelse på omkostningerne for alle fremtidige varmekunder i området. Selve arbejdet med Danish Crown forløber som ventet.

Vi er i gang med at udarbejde et projektforslag på området og arbejder videre derfra, hvor & Green Project slap, og på samme vilkår for de kommende varmeforbrugere i Avnbøl/Ullerup området. Det betyder, at tilslutningen til fjernvarmenettet (dvs. rør frem til hovedhane i din ejendom) betales med et pristillæg på din varmeregning.

Derefter vælger du én af vores muligheder for den indvendige installation:

  • Gør det selv
  • Engangsbetaling
  • Varme+

Den indvendige installation og betaling følger Sønderborg Varmes normale betingelser og gældende Takstblad. Man kan vælge Varme+, som sammen med det indregnede tilslutningsbidrag betyder, at tilslutningen ender med at være fuldt finansieret over varmeregningen. Samme model som præsenteret af & Green Project.

 

Borgermøde nov. 2023

Ved at trykke på dokumentet kan du se en PDF-fil af den PowerPoint, vi havde med på borgermødet den 7. november 2023.

 

Tidligere udsendt pressemeddelelse af 10. februar 2023

Er dit naturgasfyr ved at stå af, kan du vælge at købe et brugt, men nyere fyr. Nedtagningen og opsætningen af et naturgasfyr skal foretages af en fagmand.

Kontakt gerne din lokale VVS'er og hør, hvad han kan tilbyde.

Er du bekymret for din varmeregning imens du venter på fjernvarmen, så kan der være penge at spare ved at investere i en luft-til-luft varmepumpe.

Læs gerne dokumentet, der er produceret af ProjectZero. Her finder du en beregning på, hvad det koster at investere i en luft-til-luft varmepumpe.